Situationen spidser til i det østlige Middelhav

En ny kamp om olie og gas, en 40 år gammel territorial stridighed og en manglende invitation gør, at Cypern blokerer for EU-sanktioner mod Hviderusland.

Af Lauge Jung Lassen
Lukashenko har fusket med valgresultatet, og flere EU-lande, heriblandt Danmark, anerkender ikke ”Europas sidste diktator”. Men muligheden for at pålægge Hviderusland sanktioner led et knæk mandag den 21. september. Cypern – som ellers bakker op om sanktioner mod Lukashenko – blokerede beslutningen. De føler sig overset af Ministerrådet og forlanger, at EU indfører sanktioner mod Tyrkiet, før de vil stemme for sanktioner mod Hviderusland.

Hvad sker der på Cypern?
Siden starten af august har Tyrkiet nemlig boret efter gas og olie ud fra Cyperns kyst, og det tilspidser situationen yderligere. Cyprioterne mener, at Tyrkiet krænker deres territorielle farvand, ud fra en FN-bestemmelse om maritime grænser fra 2003.  Men den aftale anerkender tyrkerne ikke, og de mener, at de varetager en interesse på vegne af Nordcypern, som ifølge tyrkerne har krav på havområderne.


Den aktuelle situation trækker tråde langt tilbage på Cypern, som historisk har haft et betændt forhold til Tyrkiet. Cyperns befolkning anser enten sig selv som græsk-cyprioter eller tyrkiske-cyprioter. Det førte til væbnet konflikt igennem 1960’erne, og siden 1974 har øen været delt mellem det officielle Cypern, der er medlem af EU og anerkendt af FN, som dækker to tredjedele af øen, og Nordcypern (Den Tyrkiske Republik Nordcypern) der besidder den sidste tredjedel. Det er kun Tyrkiet, der anerkender Nordcypern.  


Energi eller indflydelse?
Man kan undres over den tyrkiske regerings handlinger, men der er ifølge Cecilie Stokholm Banke, som er ekspert i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier flere gode grunde til, at tyrkerne gør, som de gør. Blandt andet fordi, at man forventer, at det tyrkiske energibehov vil fordobles frem mod 2030. Tyrkiet importerer allerede en stor mænge energi i form af gas, så landet er desperat efter, enten selv at kunne udvinde, eller forhandle sig til bedre aftaler, fortæller Banke.

”Hvad der kan udvindes ved Cypern, vil hjælpe i energiregnskabet, men det er højst sandsynligt ikke den primære årsag. Tyrkerne kræver en plads ved forhandlingsbordet om naturreserver i det østlige Middelhav, og der er de ikke velkomne, som det ser ud lige nu,” siger Banke.

’Forhandlingsbordet’ referer til organisationen EastMed Gas, der er en sammenslutning af Jordan, Cypern, Italien, Israel, Egypten og Grækenland. Organisationen blev formelt oprettet i januar 2020, og her forhandler landene, der alle grænser ud til det østlige Middelhav, om fælles løsninger for udvinding. Tyrkiet fik ikke en invitation, på trods af at landet har den længste kyststrækning i det østlige Middelhav.

Den 1. og 2. oktober mødes EU’s statsledere. Situationen i det østlige middelhav er øverste punkt på dagsordenen. Situationen i Hviderusland er nummer to.