Aarhus Ø får en letbaneforbindelse, selvom det bliver dyrt

1,2 kilometer letbane til 100 millioner kroner langs Aarhus Ø bliver en realitet, hvis det står til Socialdemokratiet. DF kalder løsningen ”komplet tåbelig”.

Ango Winther (S)

Af Lauge Jung Lassen

Det har i lang tid været et mål for byrådet i Aarhus at skabe bedre kollektiv trafik til byens nyeste bydel, Aarhus Ø. Hvis det står til Socialdemokratiet, skal det realiseres via den planlagte Etape 2 af letbanen, der skal gå fra Brabrand til Aarhus Ø. Men projektet møder modstand i byrådet, blandt andet fra Venstre og Dansk Folkeparti.

En dyr løsning
Den 1,2 kilometer letbane der skal forbinde letbanen ved Kystvejen med Aarhus Ø, har en samlet pris på ca. 100 millioner kroner. Det er ifølge Knud Mathiesen ikke en optimal løsning. Blandt andet på grund af den høje pris. ”En ting er el-masterne, som jeg ikke synes pynter i gadebilledet, men at anlægge så kort et stykke letbane for 100 millioner, anser jeg for at være fuldstændig tåbeligt,” siger Knud Mathiesen. DF foreslår i stedet for, at man forsøger sig med en førerløs bus på strækningen eller en el-bus. Den løsning vil koste i omegnen af tre millioner kroner.

Letbanen appellerer til et andet klientel
 
Ango Winther fra Socialdemokratiet erkender at letbanen er en dyr løsning, men den vil samtidig være pengene værd. ”Letbanen henvender sig til et helt andet klientel end bussen gør. Det er blandt andet læger og advokater, som førhen havde valgt bilen som transportmiddel, siger Ango Winther. Det er ifølge Winther erfaringen fra andre europæiske byer som Strasbourg og Karlsruhe, hvor der også er anlagt letbane.

I videoen forklarer Ango Winther, hvorfor det er smartere med en letbane end den eksisterende busforbindelse.

Uenighed om letbanens påvirkning af busdriften

En anden bekymring fra DF’s side er letbanens påvirkning på resten af den kollektive trafik i Aarhus og omegn. På grund af letbanens driftsunderskud, som ligger i omegnen af 40 millioner kroner i år, så skal der spares på den kollektive trafik i Aarhus forstæderne ifølge Knud Mathiesen. ” Hvis man skal have mere letbane, så skal man skære 40% på den kollektive trafik,” siger Knud Mathiesen. Det afviser Ango Winther. ”I det budget for 2020, der er det ikke et issue. Der afsætter vi de penge, der skal til. Vi tager af den provenuet, som vi får hvert år, hvor vi bliver 5000 nye indbyggere i Aarhus,” siger Ango Winther.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *