En ny kamp om olie og gas, en 40 år gammel territorial stridighed og en manglende invitation gør, at Cypern blokerer for EU-sanktioner mod Hviderusland.

Af Lauge Jung Lassen
Lukashenko har fusket med valgresultatet, og flere EU-lande, heriblandt Danmark, anerkender ikke ”Europas sidste diktator”. Men muligheden for at pålægge Hviderusland sanktioner led et knæk mandag den 21. september. Cypern – som ellers bakker op om sanktioner mod Lukashenko – blokerede beslutningen. De føler sig overset af Ministerrådet og forlanger, at EU indfører sanktioner mod Tyrkiet, før de vil stemme for sanktioner mod Hviderusland.

Hvad sker der på Cypern?
Siden starten af august har Tyrkiet nemlig boret efter gas og olie ud fra Cyperns kyst, og det tilspidser situationen yderligere. Cyprioterne mener, at Tyrkiet krænker deres territorielle farvand, ud fra en FN-bestemmelse om maritime grænser fra 2003.  Men den aftale anerkender tyrkerne ikke, og de mener, at de varetager en interesse på vegne af Nordcypern, som ifølge tyrkerne har krav på havområderne.

Den aktuelle situation trækker tråde langt tilbage på Cypern, som historisk har haft et betændt forhold til Tyrkiet. Cyperns befolkning anser enten sig selv som græsk-cyprioter eller tyrkiske-cyprioter. Det førte til væbnet konflikt igennem 1960’erne, og siden 1974 har øen været delt mellem det officielle Cypern, der er medlem af EU og anerkendt af FN, som dækker to tredjedele af øen, og Nordcypern (Den Tyrkiske Republik Nordcypern) der besidder den sidste tredjedel. Det er kun Tyrkiet, der anerkender Nordcypern.  

Energi eller indflydelse?
Man kan undres over den tyrkiske regerings handlinger, men der er ifølge Cecilie Stokholm Banke, som er ekspert i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier flere gode grunde til, at tyrkerne gør, som de gør. Blandt andet fordi, at man forventer, at det tyrkiske energibehov vil fordobles frem mod 2030. Tyrkiet importerer allerede en stor mænge energi i form af gas, så landet er desperat efter, enten selv at kunne udvinde, eller forhandle sig til bedre aftaler, fortæller Banke.

”Hvad der kan udvindes ved Cypern, vil hjælpe i energiregnskabet, men det er højst sandsynligt ikke den primære årsag. Tyrkerne kræver en plads ved forhandlingsbordet om naturreserver i det østlige Middelhav, og der er de ikke velkomne, som det ser ud lige nu,” siger Banke.

’Forhandlingsbordet’ referer til organisationen EastMed Gas, der er en sammenslutning af Jordan, Cypern, Italien, Israel, Egypten og Grækenland. Organisationen blev formelt oprettet i januar 2020, og her forhandler landene, der alle grænser ud til det østlige Middelhav, om fælles løsninger for udvinding. Tyrkiet fik ikke en invitation, på trods af at landet har den længste kyststrækning i det østlige Middelhav.

Den 1. og 2. oktober mødes EU’s statsledere. Situationen i det østlige middelhav er øverste punkt på dagsordenen. Situationen i Hviderusland er nummer to.  

1,2 kilometer letbane til 100 millioner kroner langs Aarhus Ø bliver en realitet, hvis det står til Socialdemokratiet. DF kalder løsningen ”komplet tåbelig”.

Af Lauge Jung Lassen

Det har i lang tid været et mål for byrådet i Aarhus at skabe bedre kollektiv trafik til byens nyeste bydel, Aarhus Ø. Hvis det står til Socialdemokratiet, skal det realiseres via den planlagte Etape 2 af letbanen, der skal gå fra Brabrand til Aarhus Ø. Men projektet møder modstand i byrådet, blandt andet fra Venstre og Dansk Folkeparti.

En dyr løsning
Den 1,2 kilometer letbane der skal forbinde letbanen ved Kystvejen med Aarhus Ø, har en samlet pris på ca. 100 millioner kroner. Det er ifølge Knud Mathiesen ikke en optimal løsning. Blandt andet på grund af den høje pris. ”En ting er el-masterne, som jeg ikke synes pynter i gadebilledet, men at anlægge så kort et stykke letbane for 100 millioner, anser jeg for at være fuldstændig tåbeligt,” siger Knud Mathiesen. DF foreslår i stedet for, at man forsøger sig med en førerløs bus på strækningen eller en el-bus. Den løsning vil koste i omegnen af tre millioner kroner.

Letbanen appellerer til et andet klientel
 Ango Winther fra Socialdemokratiet erkender at letbanen er en dyr løsning, men den vil samtidig være pengene værd. ”Letbanen henvender sig til et helt andet klientel end bussen gør. Det er blandt andet læger og advokater, som førhen havde valgt bilen som transportmiddel, siger Ango Winther. Det er ifølge Winther erfaringen fra andre europæiske byer som Strasbourg og Karlsruhe, hvor der også er anlagt letbane.

Uenighed om letbanens påvirkning af busdriften

En anden bekymring fra DF’s side er letbanens påvirkning på resten af den kollektive trafik i Aarhus og omegn. På grund af letbanens driftsunderskud, som ligger i omegnen af 40 millioner kroner i år, så skal der spares på den kollektive trafik i Aarhus forstæderne ifølge Knud Mathiesen. ” Hvis man skal have mere letbane, så skal man skære 40% på den kollektive trafik,” siger Knud Mathiesen. Det afviser Ango Winther. ”I det budget for 2020, der er det ikke et issue. Der afsætter vi de penge, der skal til. Vi tager af den provenuet, som vi får hvert år, hvor vi bliver 5000 nye indbyggere i Aarhus,” siger Ango Winther.  

Opgave 1

Opgave 2.1

Opgave 2.2

Opgave 3

Ifølge tal fra Danmarks statistik er antallet af underretninger størst i landets fattigste kommuner.

Af Lauge Jung Lassen

Antallet af underretninger er stigende i de fleste af landets kommuner. I 2019 var der 10,1 underretning på landsplan. Der er dog en stor forskel på, hvor mange underretninger kommunerne modtager. De kommuner hvor indkomsten er lavest, er også de kommuner med flest underretninger. Det er kommuner som Lolland, Langeland og Norddjurs kommune. Langeland Kommune har det højeste antal underretninger med 22,1 underretning per 100 børn.

Udkanten er presset økonomisk

De kommuner med flest underretninger har flere lighedstegn end borgernes økonomi. Størstedelen er yderkommuner, også kaldt `udkantsdanmark´. Og det er ikke helt tilfældigt. I yderkommunerne er boligerne meget billigere, og det gør, at mindre bemidlede familier ofte søger mod de områder. Det er er en del af svaret ifølge forskningschef på UC Syd, Lene Mosegaard Søbjerg, som har forsket i udsatte børn og unge, herunder underretninger.

Kilde: Danmarks statistik

Forældrenes udfordringer rammer børnene

Ifølge Lene Mosegaard er der ikke en direkte sammenhæng mellem lav indkomst og dårlige forældre. Men forældrene er ofte presset på nogle andre områder, som gør at de har svært ved at varetage et job og rollen som forælder. ”Det er ikke fordi de er dårlige forældre som sådan, men de har ofte nogle udfordringer, som kan være misbrug eller psykiske sygdom, og det presser børnene,” siger Lene Mosegaard.  

Indsats for hele familien kan være løsningen

I Lolland Kommune har man det næsthøjeste antal underretninger i hele landet. Det er langt over landsgennemsnittet. Derfor er det også et fokusområde for Lolland Kommune. Her har man forsøgt at lave en løsning, der skal løfte hele familien. Det program har indtil videre været en succes. ” Hvis man får mor og far ind på arbejdsmarkedet, så letter det på den økonomiske situation, og det løfter hele familien. Men det kan også være en indsats i forhold til børnene. Så vi laver ikke et særtiltag overfor forældre eller børnene, men et tiltag med sammenhæng,” siger Signe Lund, der er formand for Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune.

– Lauge Jung Lassen, 23 år.
– Baggrund og personlige interesser/fritid:
Samfundsfaglig student fra Nyborg Gymnasium i 2016. Jeg voksede op i et gennemsnitligt middelklassehjem med forældre, to søstre, en kat og fodboldmål i haven.  I mit voksne liv har jeg rejst Mellemamerika tynd, hvilket var sjovt og lærerigt, men jeg vendte ikke hjem med den klassiske “jeg har lært så meget om mig selv” følelse i maven. Jeg har lært på den hårde måde, at militæret ikke var noget for mig, specielt fordi jeg startede med forventningen om, at det skulle være en levevej. I tiden op til, at jeg startede på journalisthøjskolen, har jeg passet infantile autister på Nørrebro.  Jeg interesserer mig for musik (jeg er fast inventar på Roskilde Festival), Liverpool FC, styrketræning (men ikke på den fanatiske måde), Odense Boldklub og god mad.

– Hvad forventer du at få ud af dette undervisningsforløb?
Jeg forventer, at rammerne for de historier vi skal lave ikke bliver lige så stringente, som de til tider var på 1. semester. Jeg forventer, at vi for mere frihed til vores opgaver, men at der til gengæld også bliver skruet op for kravene til kvaliteten.

– Hvordan har du forberedt dig til forløbet?
Jeg har ærligt talt ikke forberedt mig meget til det næste semester. Jeg var i tvivl om journalisthøjskolen var det rigtige for mig, da vi gik på sommerferie. Derfor har jeg forsøgt at koble så meget af, som jeg kunne, så jeg forhåbentlig kan møde ind den 19. august med fornyet energi.  Det lyder måske lidt banalt, men jeg tror det var den rigtige beslutning for mit vedkommende.

– Hvad kan du især bidrage med i gruppe-/par-arbejde?
Hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg, at jeg i løbet af 1. semester var god til at finde ud af, hvordan vi fik vores gruppe til at arbejde bedst. Jeg uddelegerede når der var brug for, at der var en der tog styring, og forholdte mig passivt, hvis der ikke var et behov for det.

– Hvad er dine ambitioner for forløbet (evt. på en skala fra 1-10)?
Mine ambitioner lå generelt højere end min arbejdsindsats på 1. semester. Det stressede mig ofte. Min ambition for forløbet er mest, at jeg skal finde ud af om journalistik er det rigtige for mig. Det tror jeg, at jeg gør bedst, ved at skrue op for indsatsen, så jeg kan aflevere noget, jeg føler en vis faglig stolthed over.

– Fagligt set, hvad er så dine stærkeste og svageste sider?
Mine stærkeste side har ikke ændret sig siden jeg startede på DMJX. Jeg er god til at lytte til mennesker og forstå deres historier. Mit erfaringsinterview er også klart det interview, jeg er mest tilfreds med efter det første halve år. Min svage side er klart videooptagelse og redigering. Det har jeg aldrig rigtig haft en naturlig interesse eller talent for. Det synes jeg er tydeligt i mine produktioner.
– På hvilke områder vil du især gerne udvikle dig?
Jeg vil helt sikkert gerne udvikle det ovenstående. Det er i dag en vigtig kompetence at have, så det skal jeg helt sikkert have udviklet. Ud over det vil jeg gerne blive mere struktureret, så mine artikler ikke bliver forhastet på grund af manglende kilder i ellevte time.
– Hvad vil du gøre for at udvikle dig på disse områder?
I forhold til mit første punkt, så er internettet min bedste ven. Der ligger enormt meget gratis tilgængeligt, og det skal jeg begynde at benytte mig af. I forhold til det sidste, så tror jeg, at jeg skal være mindre bange for et nej.

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.