1,2 kilometer letbane til 100 millioner kroner langs Aarhus Ø bliver en realitet, hvis det står til Socialdemokratiet. DF kalder løsningen ”komplet tåbelig”.

Af Lauge Jung Lassen

Det har i lang tid været et mål for byrådet i Aarhus at skabe bedre kollektiv trafik til byens nyeste bydel, Aarhus Ø. Hvis det står til Socialdemokratiet, skal det realiseres via den planlagte Etape 2 af letbanen, der skal gå fra Brabrand til Aarhus Ø. Men projektet møder modstand i byrådet, blandt andet fra Venstre og Dansk Folkeparti.

En dyr løsning
Den 1,2 kilometer letbane der skal forbinde letbanen ved Kystvejen med Aarhus Ø, har en samlet pris på ca. 100 millioner kroner. Det er ifølge Knud Mathiesen ikke en optimal løsning. Blandt andet på grund af den høje pris. ”En ting er el-masterne, som jeg ikke synes pynter i gadebilledet, men at anlægge så kort et stykke letbane for 100 millioner, anser jeg for at være fuldstændig tåbeligt,” siger Knud Mathiesen. DF foreslår i stedet for, at man forsøger sig med en førerløs bus på strækningen eller en el-bus. Den løsning vil koste i omegnen af tre millioner kroner.

Letbanen appellerer til et andet klientel
 Ango Winther fra Socialdemokratiet erkender at letbanen er en dyr løsning, men den vil samtidig være pengene værd. ”Letbanen henvender sig til et helt andet klientel end bussen gør. Det er blandt andet læger og advokater, som førhen havde valgt bilen som transportmiddel, siger Ango Winther. Det er ifølge Winther erfaringen fra andre europæiske byer som Strasbourg og Karlsruhe, hvor der også er anlagt letbane.

Uenighed om letbanens påvirkning af busdriften

En anden bekymring fra DF’s side er letbanens påvirkning på resten af den kollektive trafik i Aarhus og omegn. På grund af letbanens driftsunderskud, som ligger i omegnen af 40 millioner kroner i år, så skal der spares på den kollektive trafik i Aarhus forstæderne ifølge Knud Mathiesen. ” Hvis man skal have mere letbane, så skal man skære 40% på den kollektive trafik,” siger Knud Mathiesen. Det afviser Ango Winther. ”I det budget for 2020, der er det ikke et issue. Der afsætter vi de penge, der skal til. Vi tager af den provenuet, som vi får hvert år, hvor vi bliver 5000 nye indbyggere i Aarhus,” siger Ango Winther.  

Opgave 1

Opgave 2.1

Opgave 2.2

Opgave 3

Ifølge tal fra Danmarks statistik er antallet af underretninger størst i landets fattigste kommuner.

Af Lauge Jung Lassen

Antallet af underretninger er stigende i de fleste af landets kommuner. I 2019 var der 10,1 underretning på landsplan. Der er dog en stor forskel på, hvor mange underretninger kommunerne modtager. De kommuner hvor indkomsten er lavest, er også de kommuner med flest underretninger. Det er kommuner som Lolland, Langeland og Norddjurs kommune. Langeland Kommune har det højeste antal underretninger med 22,1 underretning per 100 børn.

Udkanten er presset økonomisk

De kommuner med flest underretninger har flere lighedstegn end borgernes økonomi. Størstedelen er yderkommuner, også kaldt `udkantsdanmark´. Og det er ikke helt tilfældigt. I yderkommunerne er boligerne meget billigere, og det gør, at mindre bemidlede familier ofte søger mod de områder. Det er er en del af svaret ifølge forskningschef på UC Syd, Lene Mosegaard Søbjerg, som har forsket i udsatte børn og unge, herunder underretninger.

Kilde: Danmarks statistik

Forældrenes udfordringer rammer børnene

Ifølge Lene Mosegaard er der ikke en direkte sammenhæng mellem lav indkomst og dårlige forældre. Men forældrene er ofte presset på nogle andre områder, som gør at de har svært ved at varetage et job og rollen som forælder. ”Det er ikke fordi de er dårlige forældre som sådan, men de har ofte nogle udfordringer, som kan være misbrug eller psykiske sygdom, og det presser børnene,” siger Lene Mosegaard.  

Indsats for hele familien kan være løsningen

I Lolland Kommune har man det næsthøjeste antal underretninger i hele landet. Det er langt over landsgennemsnittet. Derfor er det også et fokusområde for Lolland Kommune. Her har man forsøgt at lave en løsning, der skal løfte hele familien. Det program har indtil videre været en succes. ” Hvis man får mor og far ind på arbejdsmarkedet, så letter det på den økonomiske situation, og det løfter hele familien. Men det kan også være en indsats i forhold til børnene. Så vi laver ikke et særtiltag overfor forældre eller børnene, men et tiltag med sammenhæng,” siger Signe Lund, der er formand for Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune.